Indretningsarkitekt Helle Ahlefeldt

Private

Pakkeløsninger

Herunder finder du de pakkeløsninger jeg tilbyder. Det er altid muligt at opgradere til en anden pakke, hvis du under processen finder det nødvendigt, eller blot få hjælp på time basis. Timeprisen er 695 kr. inkl. moms. Er du i tvivl om, hvilken pakke der passer til dine behov, er du altid velkommen til at kontakte mig. Dette er helt uforpligtende. Inden opstart af projektet, foreligges der et depositum på min. 1.500 kr. alt efter projektets størrelse.

Bor du længere væk en 20 km. fra firmaadressen, afregnes der et kørselsgebyr på 3,81 kr. pr. km, efter statens takster.

Pakke 1 – 2.000 kr. inkl. Moms

Til dig der trænger til et frisk boost i dit hjem, og blot ønsker råd og vejledning til valg af farver, placering af møbler, og evt. forslag til nye møbler og interiør. I denne pakke bliver der afsat 1-1,5 time til mødet, hvor vi sammen gennemgår det ønskede rum, og de tanker og behov du har. Inden mødet har vi haft en kort dialog over telefon eller mail, og det vil være en fordel at sende billeder af rummet inden mødet. Under mødet kommer jeg med forslag til indretningen ud fra vores tidligere dialog. Der kan blive flyttet rundt på nogle af de møbler du har i forvejen, og jeg giver dig nogle redskaber til, hvordan du selv kan arbejde videre på indretningen.

Overblik over pakkeløsning

  • Kan foretages online eller fysisk
  • Indeholder 1-2 rum, alt efter størrelse og behov
  • Rådgivning og indretningsforslag til omrokering, valg af farver og evt. nye køb
  • Der bliver taget udgangspunkt i de møbler du har i forvejen

Pakke 2 – 5.000 kr. inkl. Moms

Til dig der ønsker mere end blot sparring, men har brug for et konkret indretningsforslag, med udførlig handlingsplan og visuelle tegninger samt indkøbsliste. Denne pakke er god til dig der har brug for at blive guidet igennem hele processen, men kan klare udførelsen på egen hånd. Der sættes 30-60 min af til opstartsmødet.

Overblik over pakkeløsning

  • Kan foretages online eller fysisk
  • Indeholder 1-2 rum, alt efter størrelse og behov
  • Du modtager moodboard med ideoplæg, som du godkender inden jeg arbejder videre på indretningen
  • Udførlig handleplan, der er nem at gå til på egen hånd. Herunder møbleringsplan og grove 3D-visualiseringsbilleder af rummet
  • Prisliste med links til foreslået indkøb

Pakke 3 – fra 8.000 kr. inkl. moms

Står I foran et renoveringsprojekt eller skal bygge nyt, så står jeg klar til at hjælpe jer med at visualisere jeres idéer og hjælper jer sikkert i mål med de helt rigtige løsninger.

Sammen med renderet 3D-visualiseringsbileder får du i denne pakke alle de nødvendige indretningstegninger, såsom plantegninger og opstalter med mål og tværsnit. De er praktiske, hvis du vil styre byggeriet selv eller samarbejde direkte med håndværkere. Med både visualiseringer og tegninger har du et stærkt udgangspunkt – uanset om du bygger nyt, bygger om eller blot ønsker forandring.

Priserne kan variere alt efter detaljer og projektets størrelse og er inkl.:

  • Moodboard
  • Plantegninger (evt. møbleringsplan og belysningsplan)
  • Opstalter med mål
  • Tværsnit af indretningen
  • 3D visualiseringer med rendering
  • Prisliste med link
  • Samlet indretningsbudget

Rum op til 20 m2. – Fra 8.000 kr.
Rum fra 20-50 m2. – Fra 15.000 kr.
Rum fra 50 m2. op opefter – Fra 30.000 kr.

Hvorfor vælge renderet 3D-visualisering?

At få visualiseret sine idéer med 3D-renderinger gør en verden til forskel – både for dig som kunde og for det endelige resultat. Mange har en klar fornemmelse af, hvad de drømmer om, men har svært ved at se det for sig i praksis. Her gør visualiseringen det usynlige synligt. Med 3D-renderinger får du et realistisk og stemningsfuldt billede af, hvordan indretningen vil se ud i virkeligheden. Du kan opleve rummets proportioner, materialernes udtryk, farvesammensætninger og møblering i en troværdig og forståelig form – langt mere virkningsfuldt end skitser eller tekniske tegninger alene.

4 eksempler på fordele ved renderingsbilleder

  • Tryghed og sikkerhed i dine valg: Du ser løsningen, før den bliver realiseret – og kan justere inden der investeres i materialer og møbler.
  • Bedre beslutningsgrundlag: Det er lettere at tage stilling til farver, materialer og rumfordeling, når du kan se det hele i kontekst.
  • Effektiv kommunikation: Visualiseringer gør det nemmere at formidle idéer til andre – fx din partner, håndværkere eller samarbejdspartnere.
  • Tidsbesparelse og færre fejl: Når der er styr på detaljerne fra starten, glider selve udførelsen nemmere og med færre misforståelser.

Se mit arbejde herunder

Lad mig hjælpe dig

Ønsker du et uforpligtende tilbud?

Få et uforpligtende tilbud på din opgave. Kontakt mig i dag på telefon (+45) 26 83 87 44 eller  mail indretningsarkitekt@helleahlefeldt.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig.

26 83 87 44 Send mail

Har du spørgsmål?

Kontakt os i dag, og vi vender tilbage hurtigst muligt på din forespørgsel.