Indretningsarkitekt med passion for æstetik, funktion og personlighed
Mit navn er Helle Ahlefeldt. Jeg er en passioneret og dedikeret indretningsarkitekt, der tror på, at de rum vi opholder os i, har stor betydning for vores trivsel og livskvalitet. Mit arbejde handler ikke kun om æstetik, men om at skabe omgivelser, der understøtter menneskers behov, værdier og daglige liv.
Siden 2020 har jeg arbejdet professionelt med boligstyling og indretning. Jeg er uddannet indretningsarkitekt hos Staun Dekoratørskole med speciale i 3D-visualisering, og arbejder i dag med både private hjem, erhverv, hoteller og konceptudvikling – altid med samme dedikation og blik for detaljen.
Når jeg indretter private hjem, lægger jeg stor vægt på at skabe varme, indbydende rum, der føles personlige og rummelige. For mig er det vigtigt, at hjemmet afspejler dem, der bor der – at der er plads til livet, hverdagen og de små øjeblikke, der gør en bolig til et hjem. Jeg arbejder ud fra familiens ønsker og behov og stræber efter løsninger, der både er smukke og praktiske.
I erhvervsindretning forener jeg virksomhedens koncept og vision med et design, der fremmer positiv energi og inspirerer både medarbejdere og besøgende. Jeg tror på, at velindrettede arbejds- og mødesteder kan styrke kreativitet, produktivitet og fællesskab. Derfor udvikler jeg løsninger, der ikke bare ser godt ud, men som aktivt bidrager til virksomhedens kultur og dynamik. Min tilgang kombinerer kreativitet, struktur og nærvær. Jeg brænder for 3D-visualisering og rendering, og jeg arbejder med programmer som SketchUp og Lumion for at præsentere realistiske og inspirerende indretningsløsninger. Derudover interesserer jeg mig for arkitektonisk arbejde – både i forbindelse med nybyggeri og renoveringsprojekter. Uanset projektets størrelse er min ambition altid at skabe harmoniske og funktionelle miljøer, der gør en reel forskel for dem, der bruger dem. Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår i dialog, og jeg går til enhver opgave med engagement, høj faglighed og respekt for mennesket bag rummet.
Indretningshjælp nær dig
Indretningsarkitekt Helle Ahlefeldt holder til i den centrale del af Jylland, nærmere Randers. Jeg tager imod opgaver over hele landet, men florer hovedsaligt i Midtjylland. Bor du i andre dele af landet, er der altid mulighed for onlinehjælp, og er der tale om større projekter, og ønsker besøg, finder vi også ud af det.
Læs mere under Priser